Muldvarpebekæmpelse der virker

Effektiv muldvarpebekæmpelse

Muldvarpebekæmpelse der virker

Muldvarpe er en plage for mange haveejere og landmænd landet over. Men der findes flere måder, man kan komme muldvarpene til livs på. Muldvarpefri hjælper med effektiv muldvarpebekæmpelse, der passer til dit behov.

Der skal bare en enkelt muldvarp til for at underminere en hel græsplæne. Og muldvarpene giver da også mange haveejere, bønder og greenkeepere grå hår i hovedet. For har man ikke de relevante kurser, kan muldvarpebekæmpelsen være kompliceret.

Muldvarpebekæmpelse med fælder

Har man kun få muldvarpe i haven, kan man forsøge at opsætte en fælde. Det er dog ikke helt lige til, og man skal nøje overveje, hvor fælden eller muldvarpesaksen placeres, og man skal altid huske at spritte den af og bruge handsker, så den ikke lugter på en måde, der kan afskrække muldvarpen.
Endelig skal man være opmærksom på, at muldvarpefælder virker bedst forår og efterår, hvor muldvarpene er mest aktive.
Har man sat fælder op, skal man kontrollere dem dagligt for muldvarpe, som er fanget, men ikke døde.

Muldvarpebekæmpelse med ultralyd

Flere supermarkeder sælger apparater, der efter sigende skal skræmme muldvarpene væk ved hjælp af ultralyd. Haveejernes oplevelse af effekten er dog meget blandet, og der er da heller ikke videnskabelig dokumentation for, at ultralyden er i stand til at forplante sig i jorden, så muldvarpene ikke længere ønsker at være der.

Professionel muldvarpebekæmpelse

Er din have hårdt plaget af muldvarpe, er det derfor nødvendigt at få professionel hjælp. Muldvarpefri  tilbyder muldvarpebekæmpelse ved hjælp af fosforbrinteudviklende pellets, og det er den absolut mest effektive form for muldvarpebekæmpelse, der benyttes i Danmark.

De fosforbrinteudviklende pellets lægges ned i muldvarpenes gange ved hjælp af et specielt rør, og når de optager fugtighed fra jorden, vil de udvikle den meget giftige luftart fosforbrinte, der hurtigt slår muldvarpene ihjel.

Fosforbrinteudviklende pellets er en ekstremt effektiv form for muldvarpebekæmpelse, men de er klassificeret som et ”meget giftigt” bekæmpelsesmiddel, og de må derfor kun indkøbes og benyttes af personer, der har gennemgået et særligt kursus arrangeret af Skadedyrlaboratoriet.

Muldvarpefri har naturligvis deltaget i det pågældende kursus, og vi kender derfor til sikker anvendelse af produktet.