Mosegrisen

Mosegrisen minder på mange måder om muldvarpen. Men hvor muldvarpen spiser insekter og regnorme og kun skader, når den graver sine gangsystemer, spiser mosegrisen planter, rødder og blomsterløg med stor appetit.

Mosegrisen er også kendt som vandrotten eller jordrotten, men mosegrisen er ikke en rotte. Den er derimod en form for studsmus, der er kendetegnet ved en afstumpet snude, små ører, korte lemmer og kort hale. Rotter har derimod en lang hale, der kan være lige så lang som selve kroppen. Derfor er det let at bestemme, om det er en rotte eller en mosegris, man har fået besøg af. Det til trods forveksles mosegrisen ofte med den brune rotte.

Mosegrisen – en irriterende planteæder

Mosegrisen holder til i fugtig jord, og den er en fortrinlig svømmer. Gennem årene har den dog spredt sig til selv ret tørre områder, og man kan derfor finde den over alt i Danmark.
Mosegrisen yngler fra april til november og får typisk mellem fire og fem kuld a tre til fem unger om året. Ungerne er forplantningsdygtige allerede, når der er to måneder gamle, så to mosegrise kan hurtigt blive til mange. Til gengæld lever de kun i 15 til 20 måneder.

Ser man udelukkende på skuddene kan det være svært at se forskel på en muldvarp og en mosegris. Begge laver gangsystemer og skyder jorden op som muldskud, og i nogle tilfælde benytter de oven i købet hinandens forladte gangsystemer.

Det er dog nogle enkelte forskelle, man kan få øje på.  Er der i sommerhalvåret mange åbne huller mellem skuddene, kan man regne med, at det er mosegrisen, der står bag. Mosegrisens huller kan variere en del i størrelse, men oftest er de mellem fem og otte cm i diameter.

Mosegrisen er en planteæder, mens muldvarpen udelukkende lever af animalsk føde som regnorme og insekter. Er der gnavet i planter og rødder, er det derfor med sikkerhed en mosegris.

Mosegrisen æder næsten alle slags planter og rødder, og graver man gangsystemet igennem, vil man ofte støde på depoter af gulerødder, kartofler, rødder og løg. Mosegrisen samler nemlig ofte føde sammen, når der er nok af den.

Sidst på efteråret og om vinteren lever mosegrisen næsten konstant under jorden, hvor den lever af det indsamlede forråd og planterødder.

Mosegrisen er en hadet gæst i haven, da den er vegetar og derfor skader haven.

Bekæmpelse af mosegrise udføres også ved hjælp af fosforbrinte ned i gangsystemet, hvorefter gassen gerne skulle sive rundt og fordrive mosegrisen.